Opstart af Sabro Vandværk

Den egentlige baggrund for, at der blev startet et fælles vandværk i Sabro den 27. januar 1961 var, at Sabro - Faarup kommune, fælles med Borum - Lyngby og Lading kommuner, var blevet enige om, at opføre en ny fælles folkeskole i Sabro, benævnt forbundsskole, med navnet Sabro Korsvejskolen. Byggegrunden som skolen skulle placeres på, havde man, i fællesskab, erhvervet af Sabro Damgårdens arealer ved Sabro Korsvej.  En anden vigtig baggrund for at etablere vandværk i Sabro, var at Dalsø Gas forberedte et større parcelhus byggeri, på Sabro Møllegårds arealer, nu Bjørnkærvej.  

Sabro - Faarup kommune var ikke selv interesseret i at starte et vandværksprojekt. Man ville meget hellere, at det var en kreds af frivillige Sabro borgere, der tog initiativ til at starte, etablere og administrere et privat fælles vandværk. 

Sabro - Fårup kommune var i forvejen ejer af grunden, hvor Sabro Plejehjem var placeret, og kunne derfor tilbyde, at stille en gratis grund til rådighed, for opførelse af en vandværksbygning. Bygningen skulle rumme diverse installationer, såsom pumper, hydrofor, iltnings og rensningsanlæg, samt en betydelig rentvandsbeholder. Beholderen var en form for en kælderetage, støbt som fundament under bygningen.                                                                                                                             

En initiativgruppe af Sabro borgere, undersøgte hvad der var af muligheder, for at etablere et privat fælles vandværk. Med en stiftende generalforsamling i tankerne, havde gruppen lavet et sæt foreløbige vedtægter. Som vedtægterne var udformet, var der ikke tvunget medlemskab, men de der tilmeldte sig skulle betale en tilslutningsafgift, den valgte bestyrelse skulle jo nødvendigvis have en startkapital.

Forslag til tilslutningsafgift og forbrug blev som følger. For 1 boligenhed 160,- kr. For landbrugsejendomme skulle der betales 160 kr. plus 160,- kr. pr. 1.000, kr.  ejendomsskyldsværdi.  De der senere tilsluttede sig, skulle efter det første år, betale yderligere 100 kr.  efter 2. år skulle der yderligere betales 200 kr. plus de 160 kr.            5. år og derefter 160,- kr. plus 500,- kr. Bestyrelsen kunne udstede strafgebyr, såfremt der konstateredes utætheder inden for andelshavernes egne matrikler. Gebyret var fra 5,- til 50,- kr. efter bestyrelsens skøn.  

Den årlige forbrugsafgift skulle beregnes efter antal vandhaner

1. st. vandhane 125,- kr.

2. nd. vandhane yderligere 20 kr.

Vandskyllende W.C. yderligere 15,- kr.

og bad yderligere 15,- kr.

Forbrugsafgiften skulle opkræves, efter så lempelige vilkår som 4 gange årligt hos andelshaveren. Hvis vandafgiften ikke var betalt inden 30 dage, blev der lukket for vandet. Det skulle koste 5 kr. at få åbnet igen. Det fremgår af tegningslisten, at der var 78 tilmeldte enheder. Heraf havde 52 vandskyllende toiletter og 33 havde bad.

Den 27. januar 1961. indkalder arbejdsgruppen til stiftende generalforsamling. Første punkt på dagsordenen har sandsynligvis været, at præsentere den fremmødte forsamling for vedtægtsforslaget, samt de praktiske oplysninger som gruppen havde indhentet. Efter vedtægterne var blevet godtaget af den fremmødte forsamling, skulle der vælges en bestyrelse.                                                                                         

Den første bestyrelse for Sabro Vandværk blev:   

Arne Rasmussen Sabro – Tage Jakobsen Sabro – Niels Thomsen Sabro – Aage Dahlegaard Sabro Korsvej – Ingemann Dahlegaard Sabro Korsvej.                               Som Regnskabsfører og Kasserer blev valgt Regnskabsfører S.P. Kristensen Sabro Korsvej, (valgt uden for bestyrelsen). På den stiftende generalforsamling var der fremlagt en tegningsliste, hvor man kunne skrive sig på. Som god borger i landsbyen, var der stor opbakning fra alle sider, både gårdene og husene bakkede op om projektet.

Der var flere steder i lokalområdet, hvor grundejere forinden var gået fælles om en vandforsyning, der kan nævnes Stillingvej 26 - Stillingvej 56 og Stillingvej 3     Disse tre forbrugere var fælles om en vandforsyning, hvor drivkraften var en fælles vindmølle (ikke en Vestas) tilsluttet en boring. Vindmøllen var placeret umiddelbart syd for Lilleåen, tæt ved Stillingvej. Vandet blev pumpet op i en støbt vandbeholder, placeret på det højeste punkt ved Stillingvej 56. Herfra løb vandet ned til forbrugerne ved eget tryk.  Det var ejeren af ejendommen Stillingvej 3 Constansius Veje, der var vandværksbestyrer og herved havde han det daglige ansvar for, at udnytte vindkraften når den var der.                                                                                                                     

Nu var det så den nyetablerede vandværksbestyrelse, der skulle i arbejdstøjet for at finde vand. Spørgsmålet var nu, hvor man skulle forsøge at bore. Det naturligste ville vel være at finde nogle vældsteder. Bjergskoven ved Mandhusvej havde man kendskab til et væld, men det var jo i en nabokommune. Man udpegede nogle lokaliteter bl.a.  Pe` Thommeses hoved, umiddelbart nord for Grusbjerg skoven ved Hanghedevejen.

Ved Lilleåen ved Stillingvej 3 vidste man på forhånd, at der var vand, men man vidste ikke hvor meget. Alligevel vælger man området her hvor der skal bores. Man udpegede et sted hvor man håbede på, at kunne finde tilstrækkeligt med vand. Det var nu ikke præcist det sted man havde tænkt sig boringen skulle være. På vej til det udpegede sted, kørte køretøjet med boregrejet uhjælpelig fast. Man besluttede derfor, at bore der hvor køretøjet sad, og det er der hvor den gamle boring 1 er i dag, umiddelbart nogle få meter syd for ejendommen Stillingvej 3

Brøndborerfirmaet man havde entreret med, var brøndborer Højfeldt fra Herning. 

Det viste sig, at tilslutningsafgifterne ikke var tilstrækkelige for at gøre projektet færdig. Bestyrelsen måtte derfor på lånemarkedet.

Med en garantistillelse af Sabro - Fårup kommune, lånte bestyrelsen 200.000 kr. i Kommunernes Kreditforening, til en forrentning på 5%.

Sabro private fælles vandværk  (Nu Sabro Vand) blev en realitet på frivillig initiativ og det er det fortsat - Styret og drevet af en frivillig valgt bestyrelse.

                                              LÆNGE LEVE.

                                                                                                                safa. lokhist