Sabros vejnet 2019


  

Sabro-Fårup Lokalhistoriske Samling


   

Sabros vejnet 2019

Agerbærvej

 

Arealerne som Agerbærvej bebyggelsen er anlagt på, er jorder der oprindelig tilhørte gården Sabro Kirkevej 102. Det var et byggemodningsprojekt der blev påbegyndt 1961 på privatbasis. Udstykningsområdet strakte sig i en grundbredde langs Sabro Kirkevejs nordlige side, med i alt 25 parcelhusgrunde. I forbindelse med udmatrikuleringen tog man det som givet, at alle grundene skulle have udkørsel til Sabro Kirkevej. Efterfølgende er der ting der tyder på, at der ikke i de indhentede udstykningstilladelser har været præciseret klart, hvor udkørslerne egentlig skulle være.


Salget af grundene påbegyndtes i den vestlige ende af Sabro Kirkevej.

Da de ti første grunde var solgt, fik ejeren af udstykningsområdet meddelelse fra Sabro Fårup kommune, at de resterende grunde ikke kunne få udkørsel til Sabro Kirkevej. Hvilket fik denne konsekvens, at hvis de resterende grunde skulle kunne afhændes, skulle der anlægges en parallelvej nord for grundene, med de fornødne udkørsler. Ejeren af de resterende grunde, måtte for egen regning anlægge en parallelvej. Efter nogen forsinkelse blev grundene herefter solgt.


Vejen er en såkaldt privat fællesvej, hvor beboerne selv har vedligeholdelsespligten. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var Agerbærvej også en af de veje der skulle omdøbes. Den hed oprindelig Agerbækvej, men måtte have ny dåbsattest sammen med adskillige andre.


Astervej

Der er ikke tegn der viser, at der har ligget andre gårde på Astervej end Astervej 17 som tidligere var stuehuset til Vistoftgården. I slutningen af 1800tallet blev der opført en ny Vistoftgård ude på marken. Avlsbygningerne blev revet ned, men man bibeholdt stuehuset.  Astervej har altid været til og frakørselsvejen mod øst, den har også tilbage i tiden været hovedgaden i Sabro. Det var her de handlende, håndværkerne og institutionerne havde til huse. I nummer 16 var der købmandsforretning, men hvis man hellere ville handle i en forretning hvor man havde mulighed for indflydelse, så gik man i brugsforeningen på den anden side af gaden i nummer 9 - Hvis stråtaget på bindingsværksgården der hjemme var ved at blæse af, så henvendte man sig til tækkemanden i nummer 17.


Hvis gårdmanden havde fået et par køer for meget i stalden, så henvendte man sig til byens handelsmand, han boede også på Astervej, hvis handelen ikke kunne klares med et håndslag, tog handelsmanden kreaturerne med på kvægtorvet i Aarhus.

Børnenes lærdom modtog de også her på Astervej, Hovedskolen har ligget her siden 1871 -  i 1908 udvider man skolekapaciteten  med en forskole for de mindste elever.

En vigtig person i byen var kogekonen, en sådan var der naturligvis også at finde på Astervej, hun boede i nummer 12 - Oppe på hjørnet i nummer 18 har der været savskæreri, saven blev trukket af en vindmølle. Det var for øvrigt også her i nr. 18 at Sabro brugsforening blev stiftet i 1889  -  Præsten boede her tilfældigvis ikke, men det gjorde til gengæld kirkegårdsgraveren. En meget hjælpsom person, som altid stod til tjeneste.

Jo, Astervej var en betydningsfuld gade i byen. Navnet Aster er for øvrigt navnet på en farvestrålende kurvblomst og betyder stjerne.


Bjørnkærvej

Det første større samlede parcelhusbyggeri i Sabro var Bjørnkærvej. Det er opført i årene omkring 1960 -61. Bygherren var firma Dalsø Gas, som forinden havde erhvervet det tidligere Bjørnkær Savværk. Dalsø navnet er en forkortelse af firma Dalgård Sørensen. Lokalt kendt i området for Dalton i Mundelstrup.

Jorderne som bjørnkærhusene er opført på, er jorder der tidligere har tilhørt Sabro Møllegård, adresse Viborgvej 752 - Ideen til navnet Bjørnkærvej, er hentet fra området i Lilleådalen. Hele dalsænkningen langs Lilleåen, fra Lilleåens udspring i engområdet nord for Lading sø, til møllehusene ved Stillingvej, benævnes Bjørnkær. Det havde måske været mere nærliggende, at kalde den Sabro Møllevej efter gårdens navn.                                                                                                     

Bjørnkærhusene var de første år opvarmet med gas, flaskerne stod midlertidig i et lille skur bag ved husene. Efter planerne skulle der have været opført et centralt gas anlæg placeret i området. Anlægget skulle så forsyne husene med gas fra dette tankanlæg. Men den del af projektet blev aldrig realiseret. Måske var det brandmyndighederne der havde problemer med at godkende anlægget.


Blåbærvej

 Arealerne som Blåbærvej bebyggelsen er opført på, er jorder der har tilhørt ejeren af Sabro Overgård, Vistoftvej 40  -  Byggemodningen startede i slutningen af 1960erne, og var en ren kommunal udstykning.  Vedligeholdelsen af vej og fortove henhørte under kommunen. Bebyggelsesmodellen og vejanlægget, er at betragte som en gennemgående vej, uden etablering af vendepladser. Modellen har derfor gjort det muligt for kommunen at overtage vedligeholdelsen. Ifølge Århus kommunes seneste vejprivatiserings model, vil det sikkert også blive gældende for Blåbærvej.